Sådan etablerer du et deal flow

Du kan allokere din tid til at opbygge dit brand og lade deal flow komme til dig (pull) eller gå aktivt ud og opsøge virksomhederne selv (push). Deal flow kan komme i filtreret eller ufiltreret kvalitet fra åbne eller lukkede kanaler.

De typiske udfordringer med sourcing og screening af deal flow er:

  • Hvordan finder jeg ”nålen i høstakken”?
  • Det er tidskrævende at finde interessante startups
  • Jeg har ikke kompetencer og erfaring til at screene cases
  • Hvordan opbygger jeg et dealflow
  • Jeg får alt for mange henvendelser og kan ikke nå dem alle!

Pull-strategi

Lad investeringerne komme til dig! Ikke alle velhavere udlever mantraet om at bevæge sig under radaren: ”de som lever stille, lever godt”. Mange går den stik modsatte retning for at fylde indbakken op med kvalificerede henvendelser. Skal man følge de branding-orienterede investorers eksempel, så anbefales følgende manøvrer.

  • Sørg for at dine aktiviteter foregår via en registreret virksomhed, f.eks. holding og/eller konsulentvirksomhed.
  • Opret hjemmeside med beskrivelse af din baggrund, investeringsstrategi, dine ydelser og skriv indlæg, som kan deles på sociale medier, nyhedsbreve, avisklummer mv. Vær aktiv på LinkedIn!
  • Deltag som jurymedlem i iværksætterkonkurrencer eller fonde – se f.eks. Fonden for Entreprenørskab Mikrolegat.
  • Bliv medlem af alle relevante netværk og foreninger
  • Skab et navn gennem små investeringer i mange forskellige startups
  • Dokumentér dine historier/aktiviteter. Etablér presse-kontaker og pitch dine historier til dem. Del artiklerne på sociale medier.
  • Tilbyd dig selv som oplægsholder eller panelist ved top 5 iværksætter-arrangementer

Push-strategi

Du er aktivt ude og sondere markedet både fysisk og online. Bygger din egen “funnel” af f.eks. overvågnings, screening og dialoglister med startups opsamlet på tværs af kanaler, der varierer i kvalitet og åbenhed. Dette er illustreret nedenfor med eksempler på kanaler. Hjemmesiden HeyFunding.dk giver et godt detaljeret overblik over de konkrete aktører i økosystemet.

Sourcing kanaler og kvaliteten af deal flow

Kilde: Keystones

Den ene sourcingstrategi udelukker ikke den anden. Kunsten er at prioritere, at være målrettet, sparsom med sin tid, at være tålmodig og undgå at tage det første og bedste på menu-kortet.